I gårsdagens udgave af erhvervsbladet kan man læse hvor farligt og ydmygende det er at være buschauffør.
Derfor synes jeg at Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne, for at beskytte buschaufførene, bør stille forslag om at kriminalisere buspassagerne.
Jeg har derfor, inspireret af hendes tekst omkring prostitution, skrevet en forslagtekst, som Mette Frederiksen frit kan benytte.
At køre bus er ikke, og vil aldrig blive “et arbejde som alle andre”. Igennem arbejdsmarkedslovgivningen kan man forsøge at beskytte arbejdstageren og regulere arbejdsforholdene. Men man vil aldrig kunne regulere sig ud af det faktum, at de mænd (og kvinder) der kører busen, mere som regel end undtagelse er mennesker med store problemer og en svær fortid.
Når det er bevist, at buskørsel har store negative konsekvenser for den enkelte chauffør og for samfundet, kan vi ikke acceptere det. Det er tid til at træffe et valg.
Den nuværende lovgivning tilgodeser ikke buschaufføren men derimod kunderne. Den, der kører bussen, har sjældent et såkaldt frit valg. Det har kunden imidlertid altid. Derfor ønsker vi et forbud. At være buspassager ikke en menneskeret.
Selvom der også er en mindre gruppe af kvinder, der kører bus, er buskørsel overordnet set et ligestillingsproblem, hvor kvinder køber busbilletter. Buskørsel har intet med fri bevægelighed at gøre. Buskørsel er et marked, med en stærk part (pasageren) og en svag part (chaufføren).
En kriminalisering af passagerene er et vigtigt signal at sende. Præcist som vi ikke vil acceptere, at man slår på børn, at man kører med alkohol i blodet, eller at man begår indbrud hos folk.
Nogle mener, at vi burde anerkende, at der er forskel på chaufførene. Men problemet er bare, at kunderne ikke sondrer! De er vant til at kunne vælge og vrage uden, at nogen betvivler deres ret til at køre med bus i enhver retning. På det rå busmarked omkring Vesterbro i København, kan ofre for arbejdsanvisning og mænd med stort erhverskørekort ikke sige nej. Det er ikke i orden.
Buskørsel udtrykker et helt bestemt menneskesyn; at mennesker tingsliggøres, og alt er til salg for den rette pris. Vi ønsker, at næste generation af danske kvinder siger fra overfor den tvang, der følger buskørsel. Det vil nemlig være en af de mest positive følger af en lovændring. Mange unge vil ikke længere synes, at det er fedt at køre med bus.
Hvis vi skal komme bagmændene til livs og give hver enkelt chauffør en reel valgmulighed, så er et forbud nødvendigt. Men det kan ikke stå alene.
Flere og bedre sociale tilbud er nødvendige. Kombinerer vi et forbud med en mere målrettet social indsats, så træffer vi det rigtige valg som samfund. Det vil være ansvarsfuld, socialdemokratisk værdipolitik, så det basker.
